Forslag til specialer

Byhistoriske specialer

Studerende ved historiestudiet på Aarhus Universitet, har siden 2001 kunnet skrive speciale om byhistoriske emner under vejledning af medarbejdere ved Dansk Center for Byhistorie.

Flere af disse specialer kan læses i Byhistorisk Bibliografis digitale udgivelser.

Vi taler gerne med studerende fra andre universiteter.

Vi vejleder gerne alle typer byhistoriske specialer, men vores styrke ligger i tiden efter 1600.

Centret har et samarbejde med Den Gamle By om dokumentation til museets arbejde, især til 1900-talskvarteret Den Moderne By. Studerende kan få en god oplevelse ved at indgå i et praktisk samarbejde og se sine resultater anvendt.

Der kan i et begrænset omfang tilbydes specialearbejdspladser i centrets lokaler i Den Gamle By.

Forslag til specialer om dansk byhistorie

Dansk Center for Byhistorie anbefaler følgende emner (blandt mange flere, som vi kommer i tanke om efterhånden. Vi har også tænkt på arkivmateriale o. lign. Det vil vi altid gerne tale nærmere med interesserede om).

Bredt kronologisk og tematisk emne - Middelalderbyen - Den før-industrielle by - Industribyen - Afindustrialisering

 

 

Bredt kronologisk og tematisk emne

  • Rådhuskælderen 1400-1750 (omtrent) og byens øl – social kapital og kulturel markør
    Kodeord: Mad og drikke som magtmiddel og symbol. Råds- og handelsaristokrati
  • Købstaden som kartografisk projekt
    Kodeord: Hvem har opmålt byen og hvorfor? Realisme eller symbolisme?
  • Købstaden som topografisk projekt – beskrivelser og udgivelser
    Kodeord: Hvem har beskrevet byen og hvorfor? Hvad har man lagt vægt på?
  • Lokalpatriotisme eller statslig kontrol?
  • Byen på udstilling
    Kodeord: Den permanente byudstilling før og nu. Ideologier, elitekultur, folkekultur, selvforståelse, museumsforståelse
  • Byens metabolisme: energisystem og ressourceforbrug
    Kodeord: Byen som et ”stofskifte” med tilførsel af ressourcer og forbrug af energi: Hvor meget, hvordan og hvorfra?

 

Middelalderbyen

  • Torvet og offentlige rum efter Reformationen
    Kodeord: ’Erobringen’ af de tidligere gejstlige områder af byen: hvilke funktioner og bygninger rykkede ind, da klostrene rykkede ud?

 

Den før-industrielle by

  • Industri- og handelsborgerskabets offentlige virksomhed
    Kodeord: Velgørenhed, selvforståelse, elitekultur i den tidlige industrialisme.
  • Udviklingen af en offentlighed i byerne 1800-1900
    Kodeord: Lokalpolitik, foreningsliv, demokrati, aviser
  • Et år i byens offentlige liv o. 1780-1800-1830-1850-1870
    Kodeord: Aviser, offentlighedskultur, elitekultur, folkelig kultur
  • Societets- og foreningsdannelsen ca. 1780-1850
    Kodeord: skyttelav, læseselskaber, borgerklubber, frimurere osv.
  • Omfangen af offentlige investeringer før industrialiseringen
    Kodeord: ’Byens bygninger og pladser’, almenvellet som begreb
  • Hør og lærred: ressource mellem by og land i egnene omkring Aalborg, Hjørring og Thisted Amter samt Randers og Ribe
    Kodeord: Økonomiske kontakter by-land, forlagsindustri
  • Årsager til Randers’ fremgang i søfart og handel 1770-1807
    Kodeord: Lokal variation af den florissante handel, lokalt dynasti
  • De ”private byer” og godsejerbyer (f.eks. Troense, Nibe, Fladstrand, Løgstør o. lign. byer)
    Kodeord: Bytyper ved siden af købstæderne
  • Den retfærdige pris – brugen af pristakster og prisaftaler i teori og praksis
    Kodeord: Markedslister, lister over torvepriser, lavskultur, moralsk økonomi
  • Butik, bod og torv
    Kodeord: Kronologi i arbejdsdelingen mellem købmandsgård, håndværkerudsalg, torvehandel og markedshandel
  • Lavskultur 1750-1850
    Kodeord: Interesseorganisation eller standskultur? Social kontrol eller faglig oplæring

 

Industribyen

  • Byens ressourceforbrug
    Kodeord: CO², miljøpolitik, land-by omfordeling
  • By og oplandshandel: nye mekanismer
    Kodeord: banker, sparekasser, butikker
  • Byens arkitektoniske typologi
    Kodeord: ”domicilstilen” (banker, sparekasser, kreditforeninger, forsamlingsbygninger), det repræsentative byggeri (teatre, rådhuse, banegårde)
  • Foreningslivets sociologi
    Kodeord: Typer og omfanget af foreninger, socialisering, disciplinering. Foreninger som integrationsfaktor for den tilvandrede del af befolkningen.
  • Saneringspolitik i udvalgte byer
    Kodeord: Boligkommissioner, synet på den moderne by, levevilkår
  • Byen i 1927
    Kodeord: Undersøgelser til Den Gamle Bys nye bydel Den Moderne By, f.eks. detailhandel, marketenderier, gadeinventar, kulturhistorisk dokumentation af udvalgte huse
  • Byen i 1974
    Kodeord: Undersøgelser til Den Gamle Bys nye bydel Den Moderne By, f.eks. detailhandel, kulturhistorisk dokumentation af udvalgte huse, værtshuskultur m.v.
  • Bymønster og samfundsvækst 1950-1970
    Kodeord: Planlægning, vækstfilosofi, industrilokalisering

 

Afindustrialisering

  • Regionale mønstre i byernes afindustrialisering
    Kodeord: Industrilokalisering, erhvervsudvikling, globalisering
  • Sociale konsekvenser af byernes afindustrialisering
    Kodeord: Ekskludering / inkludering, gentrification, tilhørsforhold, indvandring
  • City branding før og nu
    Kodeord: Oplevelsesøkonomi, før-og-nu markedsføring, udstillinger