Ribe Bys Historie 1

Pris: 399 kr.

Ribe Bys Historie 1

710-1520
Skrifter om dansk byhistorie 7
Søren Bitsch Christensen (red.)
Dansk Center for Byhistorie og Esbjerg Kommune, 2010.

KØB BOGEN HER

KØB DET SAMLEDE VÆRK HER

 

Ribe er Danmarks ældste by og fejrede i 2010 sit 1300-års-jubilæum. Jubilæet blev bl.a. markeret med udgivelsen af et trebindsværk om byens historie. I en moderne form præsenteres her den nyeste viden.

Bind 1 fortæller om byens forvandling fra en lille markedsplads ved Ribe Å i 700-tallet, hvor der boede handlende, trælle og håndværkere, til 1500-tallets blomstrende oksehandels- og domkirkeby, som var en af landets største og vigtigste byer og kongemagtens nære allierede. Historikere og arkæologer fra Ribe og fra historiske institutioner fra hele landet har skrevet kapitler til bogen. Bind 1 er opbygget på samme måde som de følgende to bind og følger en tematisk opdeling, der gør det nemmere for læseren at danne sig et overblik over byens historie i den bestemte periode og samtidig følge et enkelt tema fra periode til periode. Bogen er på 325 s., rigt illustreret og i stift bind.

Pris for bind alene er 399 kr. (bestilles alle tre bind, er prisen kun 999 kr.)

Forfattere

Søren Bitsch Christensen (red.), Lars Bisgaard, Vivian Etting, Claus Feveile, Carsten Selch Jensen, Jeppe Büchert Netterstrøm, Ingrid Nielsen, Ebbe Nyborg, Bjørn Poulsen og Morten Søvsø.

Pressen skrev

"Udgivelsen af Ribes historie er en flot markering af Danmarks ældste bys 1300års jubilæum, og hvis man holder samme kvalitet, er der god grund til at se frem til de to øvrige bind."

Historie-Online.dk     Læs anmeldelsen her.