Ph.d.-projekt i medierne

16.12.2011

Ph.d.-projekt i medierne

Videnskab.dk giver en fyldig omtale af Kristian Buhl Thomsens ph.d.-projekt om dansk sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990 og om kampe mellem modernistiske politikere og planlæggere og modernismekritiske borgere og aktivister.

”Hvor vil du helst bo? I et nyt betonbyggeri med højt til loftet og et rummeligt badeværelse? Eller i et gammelt, historisk hus, der er blevet sat i stand?”

Med dette spørgsmål indleder Videnskab.dk sin omtale af Kristian Buhl Thomsens ph.d.-projekt, som han skriver ved Dansk Center for Byhistorie og Aarhus Universitet. Artiklen beretter om to af ph.d.-projektets cases – København og Aarhus – hvor modernistisk orienterede politikere og arkitekter ville nedrive store områder i byernes centre for at gøre plads til moderne funktionelt nybyggeri. Store planer i 1950’erme og 1960’erne om kontorhøjhuse og motorvej på Vesterbro i København og planer om gadegennembrud i Aarhus’ allerældste kvarterer blev imidlertid i 1970’erne opgivet til fordel for bygningsforbedringer og bevaring, da modernismekritiske grupper vandt frem, og da saneringspolitikken ændrede sig til en byfornyelsespolitik. Et ideologisk skift satte ind.

Læs artiklen online her.