Ph.d.-kursus: Byens mennesker

07.04.2011

Ph.d.-kursus: Byens mennesker

Den 30. maj afholder Saxo-Instituttet i København et ph.d.-kursus med temaet Byens mennesker: Kultur – historie – sociale relationer.

Byens menneskemylder har til alle tider gjort bylivet mere hektisk, anonymt og individualiseret end livet på landet, og samtidig er bylivet blevet set som udtryk for modernitet og civiliseret urban opførsel. Byen er derfor som en særlig sfære blevet oplagt som genstand for kultur- og samfundsvidenskabelig forskning.

På ph.d.-kurset vil Ulrik Langen (SDU) og Orvar Löfgren (Lund) belyse henholdsvis emnerne ’penge og ære’ og ’kulturelle kontraster i tid og rum’. Samtidig vil deltagende ph.d.-studerende få mulighed for at give korte mundtlige oplæg af centrale problemstillinger i deres projekter.

Tid: Mandag d. 30. maj kl. 10-17, Københavns Universitet, Amager.
Tilmelding: Senest 17. maj.

Se mere her.