Program til efterårets seminar er klart

19.05.2010

Program til efterårets seminar er klart

Seminar om magt, ret og kultur i enevældens by- og industrisamfund d. 15. oktober.

Seminaret arrangeres af Dansk Center for Byhistorie, Dansk Komité for Byhistorie og Frilandsmuseet og afholdes fredag d. 15. oktober 2010 på Frilandsmuseet eller Brede Værk.

Der vil være bidrag fra seks oplægsholdere, der kommer fra fire forskellige universiteter, Statens Arkiver og et stadsarkiv:

• Stadsarkivar Jeppe Tønsberg, Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, om kulturen i de tidlige industribebyggelser med Brede Værk som eksempel.
• Ph.d.-stipendiat Jørgen Mührmann-Lund, Aalborg Universitet, om politibegrebet før 1800.
• Seniorforsker Karl Peder Pedersen, Landsarkivet for Sjælland m.m., om politiets professionalisering efter 1800.
• Post.doc. Mette Frisk Jensen, Aarhus Universitet, om embedsmisbrug i købstæderne under enevælden.
• Ph.d.-stipendiat Camilla Schjerning, Københavns Universitet, om væmmelse, moralske følelser og sociale distinktioner i København ca. 1770-1855.
• Lektor Ulrik Langen, Syddansk Universitet, om kulturformer i det københavnske byrum i 1700-tallet.