Ny bog: Urbanisering og bysystemer i Europa

20.04.2012

Ny bog: Urbanisering og bysystemer i Europa

Nordisk og europæisk byudvikling mellem vikingetid og industrialisering er temaet for ny bog fra Dansk Center for Byhistorie.

Onsdag d. 25. april præsenterer seniorforsker Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet, sin nye bog Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca. 1800, der udgives af Dansk Center for Byhistorie. I bogen sætter Jørgen Mikkelsen fokus på den nordiske byudvikling før år 1800 i et europæisk perspektiv. Jørgen Mikkelsen påviser blandt andet, at byerne spillede en væsentligt større rolle i ældre tiders samfund, end man skulle tro ud fra deres beskedne befolkningstal.

Bogen indgår i Dansk Center for Byhistories ”Skrifter om dansk byhistorie” og sammenfatter en lang række forskningsresultater fra de sidste 30-40 år. Den kan derfor ses som en generel introduktion til nyere byhistorisk forskning i Europa.

Læs mere om bogen her.
Se invitation til reception og bogpræsentation på Rigsarkivet her.