Maj 2011

Nyhedsbrev maj 2011

Dansk Center for Byhistorie

 

Frist for tilmelding til seminar om middelalderbyen 1. juni

Seminaret "Nye projekter om Middelalderbyen" har til formål at samle op på Projekt Middelalderbyen 1977-1981 og dettes efterfølgende publikationer og lægge op til en diskussion om, hvordan projektet kan videreføres. Dansk Center for Byhistorie har i den forbindelse taget skridt til at digitalisere grundmaterialet fra Projekt Middelalderbyen med henblik på en webpræsentation. Seminaret afholdes i Søauditoriet på Aarhus Universitet og arrangeres i fællesskab af Dansk Center for Byhistorie, Dansk Komité for Byhistorie og cand.mag. Lars Kjær.

Tilmelding og yderligere oplysninger klik her.

 

Rig dansk repræsentation på international byhistorikerkonference i 2012

The European Association for Urban Historys konference i Prag 29. august-1. september 2012 kan byde på sessioner arrangeret af de danske historikere Mette Tapdrup Mortensen, Poul Sverrild, Søren Bitsch Christensen og Nina Koefoed.

Følg med i annonceringen af det fulde program her.

 

Seminar: Central spaces Perspectives on core areas of the modern city after 1850

Odense Bys Museer lægger 14. september rammer til et seminar med ovennævnte titel. Arrangører er Jens Toftgaard og Mikkel Thelle. Følg med på museets hjemmeside.

Kort præsentation: In the nineteenth century modernity began to show its face in the cities of Northern Europe. Rapid urbanisation, physical expansion of the city, and new technological networks of transport, communication, energy and waste management changed the city profoundly. Life in the modernizing city featured new social conventions, life styles and modes of thought. Individualization, notions of community and civic identity rose simultaneously. This seminar aims to give fresh perspectives on the history of the modern city through a focus on the transition of the city cores, old and new, as junctions of spatial politics, networked technologies along with social interaction and conflict.

 

Konference i Oslo: Urbanisering i den dansk-norske helstat 1500-1800

Lysebu, Danish Institute, Oslo, 14. og 15. juni 2011. Arrangører: Professor Thomas Riis m.fl.
Til trods for, at relationerne mellem de enkelte dele af Danmark-Norge og dets besiddelser – her kaldet Oldenborg Monarkiet – ofte er blevet studeret, så har der hidtil manglet et overblik med studier af alle dele af riget (Danmark, Norge, Slesvig-Holsten, Færøerne, Island, Grønland og tropekolonierne Guldkysten/Ghana, Trankebar og Serampore og De Vestindiske Øer). På denne konference i Oslo vil der blive sat fokus på urbaniseringen inden for Oldenborg Monarkiet 1500-1800. Konferencen vil rumme bidrag fra forskere fra forskellige dele af det tidligere fælles rige.

Nærmere oplysninger klik her.

 

Med venlig hilsen

Søren Bitsch Christensen
Ph.d., lektor ved Institut for Historie og Områdestudier, AU
Leder af Dansk Center for Byhistorie