Igangværende forskningsprojekter

Igangværende forskningsprojekter

 

Forskning i sanerings- og byfornyelsespolitik

Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet bevilgede i begyndelsen af 2011 Kristian Buhl Thomsen og centret et treårigt ph.d.-stipendium til at undersøge "Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990". Med ph.d.-projektet vil Kristian Buhl Thomsen dykke ned i Boligtilsynsrådets og Saneringsnævnets arkiver og med det som udgangspunkt lave en analyse af de ideologiske og politiske kampe, der prægede politikken i en række danske byer fra den første danske saneringslov i 1939 til 1990, hvor en ny byfornyelsesstrategi begyndte at slå igennem. Det er projektets tese, at navnlig to overordnede grupper prægede udviklingen. På den ene side stod den modernistiske retning, som med fokus på økonomiske og funktionelle overvejelser var fortalere for totalsaneringer af hele kvarterer som vejen frem, når tidens meget dårlige social- og boligforhold skulle fjernes fra bybilledet. På den anden side stod den romantiske gruppe, der med fokus på bykvarterers eksisterende arkitektoniske og æstetiske potentialer var fortalere for bygningsforbedringer og bevaring. – En mere nænsom retning, der langsomt sejrede med introduktionen af begrebet byfornyelse i lovgivningen i 1983. Stipendiet løber frem til januar 2014. Se ph.d.-projektbeskrivelsen og anden info om projektet her.

Den post-industrielle danske by i internationalt perspektiv

Centret deltager i et europæisk forskersamarbejde om byudvikling efter ca. 1960 under ledelse af professor Lars Nilsson fra Stads- och kommunhistoriska instituttet. Der er tale om et netværk, som mødes ved internationale konferencer og fremlægger studier fra deres land. Forskningsprogrammets ide er beskrevet her. Fra centrets side deltager Søren Bitsch Christensen, ligesom Sebastian Fogh Nordentoft har leveret en analyse af De danske byers udvikling under afindustrialiseringen 1960-2001.

Renæssancens befæstede byer og byudvikling

Dansk Center for Byhistorie og Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet tog i 2006 skridt til at belyse den nyeste viden om renæssancens befæstede byer i forbindelse med det såkaldte Renæssanceår 2006. Det førte til afholdelsen af et seminar den 14.-15. september 2006 på Moesgaard, Aarhus Universitet. Resultater herfra suppleret med enkelte andre bidrag er nu under udgivelse som Danske Bystudier 5.

Stud.mag., nu cand.mag. Jeppe Ravn havde oprindeligt fået ideen til seminaret, som også lektor Jan Kock deltog i at arrangere. Seminaret blev støttet økonomisk af Kulturarvsstyrelsen og Aarhus Universitets Forskningsfond. Bogen indgår som nævnt i skriftrækken Danske Bystudier og supplerer således tidligere værker om middelalderens byer (2004), købstæderne i den klassiske periode (2005), de moderne byer (2006) og enevældens byer (2008).

Kronologisk og tematisk ramme:

Renæssancen forstås i denne bog som tiden mellem reformation og enevælde, 1536-1660, men det skal ikke tages alt for bogstaveligt. Som det vil fremgå, er formålet med bogen ikke så meget at belyse renæssancen og byerne som sådan, men i særlig grad at undersøge et helt særligt byhistorisk fænomen – de befæstede og militariserede byer i renæssancen og deres forløbere og til dels deres efterfølgere. De fleste købstæder blev ved med at være udprægede handelsbyer, men en del af rigets byer havde andre og midt vidtgående funktioner, og i renæssancen var det militære aspekt ved bylivet særligt tungtvejende. Bogen søger at analysere de topografiske, teknologiske og sociale virkninger af renæssancesamfundets militarisering på bysamfundene. Bogen omfatter studier fra det nuværende danske kongerige, hertugdømmerne Slesvig og Holsten, Norge og den tidligere danske del af det nuværende Sverige.

I middelalderen havde de fleste købstæder været omgivet af volde, grave eller andre forsvarsværker, men i renæssancen koncentrerede man rigets forsvar til en udvalgt række af stærkt befæstede byer og nedrev efterhånden de gamle volde i de andre byer. De befæstede byer fik et helt anderledes, militant udtryk end kendt i middelalderen, bl.a. for at dæmme op for en ny tids ildvåben, og fordi krigene fik karakter af store erobringstoge, der førte fjendtlige hære gennem landet. Det gav byerne nye militære udfordringer, og et par af bogens artikler går ind på spørgsmålet, om denne “ydre” militarisering havde følgeskab af en “indre” militarisering i form af borgernes militære pligter og tilegnelse af militære attituder.

På det ideologiske plan så man en udvikling, hvor den ideelle by ikke længere kunne tænkes uden sammenhæng med det ideelle forsvar af byen. Det var på en måde ikke noget nyt. Peter Clark beskriver, hvordan bymure og katedraler siden den tidligste middelalder havde været nøglemarkører for europæisk urbanitet og vedblev at være det middelalderen igennem. Det nye var den måde, hvorpå de to størrelser smeltede sammen i begrebet byplanlægning, beskrevet således af Hans Henrik Appel i hans artikel her i bogen: “Det var det bastionære systems krav mere end noget andet, der førte til de nye regelmæssige, stringente byplaner; og det var måske det arkitektoniske element, der – i nogle tilfælde hurtigere end i andre – mest konsekvent bredte sig over hele Europa i løbet af 1500- og 1600-tallet.” I det danske kongerige så man eksempler på italiensk og nederlandsk inspireret renæssancebyplanlægning, men billedet er direkte misvisende, hvis ikke rigets øvrige dele inddrages.

Den danske forskning om denne periodes fæstningsværker har længe været mangelfuld og uaktuel, især forskningen om de fæstningsværker, som omgav byerne. Der er ikke udgivet et samlet overblik over middelalderens og renæssancens bybefæstninger siden Vilhelm Lorenzen og Otto Norns værker fra 1930’erne, 1940’erme og begyndelsen af 1950’erne (se litteraturlisten i Jan Kocks artikel). Disse værker lægger meget stor vægt på det arkitektoniske element, som man finder i citatet af Hans Henrik Appel ovenfor. Der er imidlertid sket en del i de senere år. Det er ikke mindst arkæologien, der har frembragt nye resultater. Til bogen er der af denne grund trukket på bidrag fra både historikere, arkæologer og enkelte andre faggrupper.

Urban kultur, byens rum og enevælden

I 2003 og 2004 koordinerede centret med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd et forskningsnetværk ”Byens rum og det rummelige bysamfund i historisk perspektiv”. Den urbane kultur under enevælden var et af hovedtemaerne, og der blev sat flere undersøgelser i værk. Tine Bro skrev eksempelvis en prisopgave om stiftelsesvæsenet i danske købstæder (specialet kan ses her. Mindre dele er desuden publiceret i Den Gamle Bys årbog 2005). De to største undersøgelser er endnu under udgivelse. Den ene er Jørgen Mikkelsens manuskript ”Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca. 1800 – en oversigt over nyere forskningsresultater”, som er færdigskrevet og klar til udgivelse. Det andet er Søren Bitsch Christensens bog om danske borgervæbninger 1500-1900, som han skriver på endnu. Dele af råmaterialet er tilgængeligt i databasen Borgervæbninger 1550-1870.