Igangværende forskningsprojekter

Igangværende forskningsprojekter

 

Shop, consumer, city (SCC) - forskning i "forbrugets produktion"

Forskningsnetværket ”Shop, consumer, city” (SCC) er sat i søen for at skabe en dialog mellem de to historiske fagdiscipliner ”byhistorisk forskning” og ”erhvervshistorie.” ”Forbrugets produktion” er et nøglebegreb i netværkets arbejde: Forbrug skaber identitet, og forbrugspraksisser former byer og definerer butikker hvad enten i traditionel udformning eller alene som virtuelle enheder. På den anden side øver både butikker og byer afgørende indflydelse på forbrugsmønstre. I 1800-tallet var det danske ”consumer society” allerede ved at tage form. Forandrede forbrugerpraksisser og kulturelle mønstre mødtes med en økonomisk vækst, der gjorde nye samfundsgrupper til aktive forbrugere og medskabere af byernes forandring. Baseret på indholdet i deres publikationer har museumsforskere en længere tradition for at være interesseret i forbrug som en drivkraft end deres kolleger på universiteterne.  Det er et af netværkets hovedformål at skabe tættere forbindelser mellem by- og erhvervshistorien men også mellem museums- og universitetsforskere. Netværket styres bl.a. af Dansk Center for Byhistorie og Odense Bys Museer, samt støttes af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Forskningsnetværkets produktion, om man så må sige, består bl.a. i en række seminarer. Der er allerede blevet afholdt to, henholdsvis efteråret 2015 og foråret 2016, begge med fokus på "forbrugets produktion". Et tredje seminar er i gang med at blive planlagt, hvor inviterede forskere vil holde oplæg om deres igangværende arbejde. Du kan læse mere om forskningsnetværket her.

"Urban Diaspora" - indvandring før nationalstatens opblomstring

En bevilling fra Det Frie Forskningsråd/FKK muliggjorde i sommeren 2014 realiseringen af forskningsprojektet Urban Diaspora. Diaspora Communities and Materiality in Early Modern Urban Centres, hvori også Dansk Center for Byhistorie indgår som projektpartner. Det er et tværfagligt projekt med deltagende arkæologer, historikere, arkæbotanikere og zoologer fra en lang række danske og svenske forskningsinstitutioner, der frem til 2016 skal kaste nyt lys over indvandrersamfund i Aalborg, Helsingør og Nya Lödöse i Sverige. Der er tale om grundforskning, der vil give ny viden om købstædernes indvandrersamfund og dannelsen af det tidlig moderne Danmark i århundrederne før nationalstaternes opkomst.

"Danmarks Byer i Middelalderen" - afslutningen på Projekt Middelalderbyen

Med bogen Danmarks Byer i Middelalderen afsluttes et projekt, der siden 1977 har bidraget til at sætte dagsordenen for forskningen i middelalderens byer i Danmark, Projekt Middelalderbyen. Bogen samler den viden, der gennem alle disse år er blevet opbygget, og kombinerer denne viden med den nyeste forskning på området. Professor i middelalderhistorie Bjørn Poulsen og lektor emeritus i middelalderarkæologi Hans Krongaard Kristensen skriver bogen, og assisteres af en række hjælpende kræfter, herunder medarbejderne ved Dansk Center for Byhistorie. Dansk Center for Byhistorie udgiver Danmarks Byer i Middelalderen i samarbejde med forfatterne og Aarhus Universitetsforlag. Projektet er støttet af Velux Fonden, der via en generøs bevilling blandt andet også har muliggjort den webbaserede udgivelse af meget af kildematerialet fra Projekt Middelalderbyen på byhistorie.dk.

"Da Aarhus blev moderne ... " - et ph.d.-projekt af Mikkel Høghøj

Mikkel Høghøj blev tildelt et ph.d.-stipendium ved Aarhus Universitet pr. 1. februar 2015 under titlen ”Da Aarhus blev moderne Velfærdsspørgsmålets betydning for udformningen og transformationen af det moderne Aarhus 1900-1970.

Med Aarhus (1900-1980) som den primære case søger projektet at udforske, hvordan velfærd og byrum har været med til gensidigt at definere og producere hinanden samt promovere en særlig ’velfærdsborger’ og mønstre for social adfærd. Mere specifikt rettes blikket mod nogle af de urbane rum eller ”velfærdsgeografier” såsom slum, socialt boligbyggeri og parcelhuskvarterer, hvor spørgsmål om velfærd blev fortolket gennem alt fra governmentale praksisser på statsligt og kommunalt niveau ned til borgernes hverdagspraksisser. Hovedvægten lægges på tiden fra 1930’erne og frem, hvor byernes rum gennem bl.a. byplanlægning, sanering og montagebyggeri undergik en gennemgribende transformation og blev tilpasset nye velfærdsnormer. Ved at undersøge, hvordan velfærd blev praktiseret fra et urbant perspektiv (mellem makro og mikro) forsøger projektet således at bidrage til et mere nuanceret billede af velfærdssamfundets historie som mere end bare velfærdsstatens historie.

 

"Gæsterne som aldrig tog hjem" - et ph.d.-projekt af Silke Holmqvist

Silke Holmqvist blev tildelt et ph.d-stipendium ved Aarhus Univesitet pr. 1. februar 2016 under titlen ”Gæsterne som aldrig tog hjem

Projektet er en emotionsgeografisk undersøgelse af de først tyrkiske, pakistanske og jugoslaviske gæstearbejderes hverdagsliv i danske byrum mellem 1963-1983. Projektet kombinerer personlige beretninger fra tidligere gæstearbejdere med kilder fra Rigsarkivet og materiale fra stadsarkiver. På den baggrund kortlægges et emotionelt landskab som kan illustrere, hvordan forventningen om et midlertidigt ophold formede både byens materialitet, og migranternes følelser af midlertidige og permanente tilhørsforhold.

Både det danske samfund og migranterne selv forventede nemlig et tidsbegrænset ophold, hvilket forårsagede midlertidige løsninger ift. boliger, mødesteder og socialsikring helt frem til udlændingereformen 1983. Byen var med andre ord ikke klar til at huse gæsterne, som derfor fandt alternative opholdssteder. For mange blev hjemrejsen dog aldrig realiseret, men vi ved ikke meget om hvordan de oplevede deres tidlige år i Danmark. Det er det projektet her kan kaste nyt lys over, ved at undersøge hvordan følelser af hjemlighed og hjemløshed viser sig materielt.