Jubilæumsseminar: Urban History Exhibited

29.08.2011

Jubilæumsseminar: Urban History Exhibited

Dansk Center for Byhistorie fylder 10 år, hvilket markeres d. 25. oktober som del af et seminar i Den Gamle By om museernes formidling af byhistorien.

I 2011 er det 10 år siden, at Dansk Center for Byhistorie blev oprettet som et samarbejde mellem Den Gamle By og Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet.

Jubilæet markeres d. 25. oktober som del af seminaret "Urban History Exhibited - Concepts of Urban History and Trends in Town Museums", hvor forskere fra Danmark, Belgien, Holland og USA vil give deres bud på metoder til at udvikle museernes arbejde med byhistorien. Seminaret er samtidig en markering af sammenlægningen mellem Den Gamle By og Århus Bymuseum.

Seminaret vil især henvende sig til museumsfagligt personale, byhistorikere, studerende og forskere ved historie, museologi og andre kulturvidenskabelige fag.

Tid: 25. oktober i Den Gamle By, Aarhus.
Tilmelding: Senest 14. oktober.
Sprog: Engelsk.

Tilmelding og program – klik HER