Byer, der ender med -bølle

Byer, der ender med -bølle

Jeg er en av fire nordmenn som heter Lejbølle til efternavn. Jeg vet at det er flere byer som ender med bølle i Danmark, men har ingen oversikt. Har dere en oversikt over byer som sluter med bølle? Har dere noe historisk information om byen Lejbølle, og hva betyr egentlig bølle?

R.L.
13. oktober 2006

Svar:

Bølle kommer af bol - et lille "sted" i modsætning til en gård. Specielt på Langeland er der mange bøller, deriblandt netop Lejbølle.
Man siger, at der er "16 bøller, 16 møller og 16 kirkesogne".

Kirsten Lindberg
9. november 2006

Svar:

Har I en forklaring på bølle i de mange bøller på eksempelvis langeland?

Bengt Burg
8. juli 2008

Svar:

Man plejer at sige, at man kan gå ud fra, at endelsen -bølle eller -bøl (og –bølling, bull, bol) i et landsbynavn viser hen til, at landsbyen er fra vikingetiden (år 800-1000). Det gælder især på Sydfyn og Langeland, mens det i resten af landet især peger på, at landsbyen er fra tiden efter 1.000.

Endelsen –bølle betyder kort sagt bolig eller bosted og kan både dække over en landsby eller en gård, der er blevet flyttet ud fra landsbyen, men det første er det mest almindelige. Endelsen er næsten altid sat sammen med et person; også selv om vi i dag ikke kan få øje på personnavnet (f.eks. er Fuglsbølle sikkert udledt af en mand ved navn Fugl eller Vogel og ikke dyret fugl, Simmerbølle kommer af navnet Sigmund, Havbølle kommer af navnet Hake, og Lejbølle kommer af middelaldernavnet Leki).

Der er særlig mange byer med denne endelse på Langeland, men trods alt ikke kun der, for der er også mange på Vestfyn og i både Sønder- og Nørrejylland, mens de er sjældne i det gamle Østdanmark med Sjælland og Skåne. Hvorfor er det så sådan? Man kan jo ikke så godt vide, hvorfor noget fik et bestemt navn for tusind år siden. Der må have været en særlig landsbyudvikling på Langeland, måske noget med den måde landsbyerne blev stedfaste på. Indtil vikingetidens afslutning havde man flyttet landsbyerne rundt inden for det område, som hørte til landsbyen (ejerlavet), for at udnytte jordens ressourcer bedst muligt. Men da man opførte stenkirker og tog den tunge hjulplov i brug, satte landsbyerne sig fast ét sted. Måske har det noget med det at gøre. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde nogen forklaring.

Der kan læses mere her:

Emil Madsen: ”Udsigt over den geografiske Udbredelse af nogle i Danmark forekommende Stednavnsklasser”, Geografisk Tidsskrift 1901-1902, bd. 16, på http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=67668

Sigurd Nygaard: ”Danske personnavne og stednavne. En sproglig-historisk undersøgelse”, Historisk Tidsskrift, bind 7. række 1, 1897-1899, på http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=97099

Søren Bitsch Christensen
14. juli 2008