April 2010

Nyhedsbrev april 2010
Dansk Center for Byhistorie

 

Ph.d.-forsvar 29. april 2010

Mette Tapdrup Mortensen, Dansk Center for Byhistorie, forsvarer d. 29. april sin ph.d.-afhandling ”Et hjem i byen? Pensionatet som urbant mikrokosmos 1880-1960'erne”. Afhandlingen kan læses her.
Forsvaret finder sted på Aarhus Universitet i Juridisk Auditorium, bygning 1342 (indgang fra bygning 1340), lokale 455, kl. 13.15.

Ph.d.-forsvar 12. maj 2010

Jeppe Norskov Stokholm, Dansk Center for Byhistorie, forsvarer d. 12. maj sin ph.d.-afhandling ”Den moderne byplanlægnings fødsel i Danmark 1860 til 1920”. Forsvaret finder sted på Aarhus Universitet, Bartholins Allé 3, Jeppe Vontillius Auditoriet (Sø-auditorierne), bygning 1252, 8000 Aarhus C, kl. 10.15.


Nyt i Den Digitale Byport

Vores hjemmeside er blevet lagt om til nyt design, og Den Digitale Byport er blevet udvidet med en 38 siders fremstilling af grundtræk i dansk byhistorie gennem 1300 år. illustreret med kort mv. Se mere her.

Revideret statistik over erhvervs- og befolkningsudvikling fra alle byer er nu lagt ud i Den Digitale Byport under Danmarks Købstæder. Se mere her.

Der arbejdes pt. med at udvide Byhistorisk Bibliografi og beskrivelsen af byerne med anden formel bystatus end købstadsstatus.

Studerende, gerne fra København, søges af Den Gamle By

Købstadsmuseet Den Gamle By i Århus søger historiestuderende til at lave en kulturhistorisk kortlægning af et byhus fra Københavns Nordvestkvarter. Se mere her.

Kommende seminarer

European Association of Urban History: City & Society in European History. 10th International Conference on Urban History, Gent, 1.-4. september 2010. Se mere her.

Dansk Komité for Byhistorie, Dansk Center for Byhistorie og Frilandsmuseet: Seminar om magt, ret og kultur i enevældens by- og industrisamfund. 15. oktober 2010 på Frilandsmuseet, Brede. (Omtale følger).

Byplanhistorisk Udvalg, Dansk Byplanlaboratorium: Byplankonsulenternes arbejde i 1960erne og 1970erne. 12. november på SBI, Statens Byggeforsknings Institut, Hørsholm. Se mere her.

 

Med venlig hilsen

Søren Bitsch Christensen, Lektor, ph.d.
Dansk Center for Byhistorie
Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet
Den Gamle By
www.byhistorie.dk