Afsluttede forskningsprojekter

Økonomiske landskaber og købstædernes økonomi

Under denne overskrift begyndte centret fra sin etablering i 2001 at arbejde med købstædernes økonomiske centralitet i historisk tid. Det teoretiske udgangspunkt var væsentligst Walter Christaller og von Thünens klassiske teorier, suppleret med eksempelvis en institutionel tilgangsvinkel hos S.R. Epstein et. al. Forskningen har især været centreret om købstæderne som centre for handel, service og fremstilling. Hovedresultatet af denne satsning er fremlagt af Søren Bitsch Christensens bidrag i Den klassiske købstad i Bygder og i Erhvervshistorisk Årbog 2006. Forskningsresultaterne er integreret med databasen By og opland. Et helt andet aspekt er behandlet i Jeppe Klok Dues speciale om den tidlige industriudvikling i provinsen, dele heraf er trykt i Erhvervshistorisk Årbog 2008. Michael Bruus beskrev i sit speciale, hvordan skibstrafikken i samme periode fik en bedre infrastruktur i form af udbygninger af havnevæsnet; dette speciale er udgivet som: Michael Levy Bruus: I sikker havn. Danske købstadshavnes modernisering 1798-1868 (MK 29, 2007, s. 7-102).

Hernings historie

I 2005 blev centret bedt om af Historisk Forening for Herning Kommune at være med til at skrive og udgive en trebinds byhistorie. Det blev desværre ikke til noget, men centret nåede at udarbejde bibliografi og arkivfortegnelser vedrørende Hernings historie og tre specialer af Lene Jensen, Frank Bache Andersen og Marie Bebe.

Historiografi og byudvikling

Til hvert bind af Danske Bystudier er der skrevet en længere oversigt over dansk byhistorieskrivning og dansk byudvikling for den pågældende periode. Hvis man ønsker den mere dybtgående version, er man nødt til at læse disse, men vi har skrevet en kortere version, der er frit tilgængelig her. Søren Bitsch Christensen og seniorforsker Jørgen Mikkelsen, Statens Arkiver, skrev desuden en oversigt over middelalderlig og tidligt moderne dansk byudvikling til Urban History.

Kvarters- og bydannelse under industrialiseringen

Det har appelleret til flere af vores studerende at skrive om udviklingen af kvarterer i den moderne storby, her forstået som industribyen og tiden frem til i dag. Udgangspunktet for disse studier har typisk været en undersøgelse af, hvordan den traditionelle købstadsmorfologi med torv, indfaldsveje og blandede beboelsesområder med rige og fattige boende næsten dør om dør blev afløst af den moderne by med homogene kvarterer, industrikvarter, handelskvarterer osv. Det første studie var Jeppe Norskov og Jens Toftgard Jensens bog Købstadens metamorfose. Blandt socialtopografiske specialer kan nævnes Jes Rønnow Lungskovs speciale Kvarterudvikling og byudvikling i Vejle, hvoraf dele er udgivet i Gulkrog - et Vejlekvarters historie, og Frank Bache Andersens speciale Herning fra tinghus til jernbane, Byens udvikling belyst gennem tilgang af parceller, byfunktioner og befolkning 1827-1877. Emnet er også populært som opgavetema for de studerende, og flere af de bedste opgaver er udgivet, f.eks. Morten Oddershede: Mølleengen : et indflytterkvarter i Århus 1925 og Jeppe Norskov: Trøjborg - et indflytterkvarter i Århus omkring 1910.

Godsbanegården

Med støtte fra Århus Kommune, Realdania og Kulturarvsstyrelsen skrev Dansk Center for Byhistorie i 2008 en historisk redegørelse om Godsbanegården i Århus. Den indeholdt beskrivelser af godstrafikken, anlægshistorien og bygningshistorien, og den mundede ud i en række anbefalinger af, hvordan stedets historie kunne sikres i den fremtidige anvendelse. Rapporten Århus Godsbanegård - historie og kulturarvsanbefalinger blev skrevet af Kristian Buhl Thomsen og Jeppe Klok Due og blev redigeret af Søren Bitsch Christensen.

Byplanlægning og byernes fysiske udvikling

Byplanlægning er et oplagt emne for byhistoriske undersøgelser. Man kan komme tæt på samspillet mellem ide og realitet, hvad der kan gøre det synligt, hvordan byer udvikler sig, hvem der påvirker udviklingen, og hvilke kræfter der til forskellige tider således har været styrende. Den konkrete fysiske udvikling af byerne hører også med her. Centret har gennem årene arbejdet sammen med Byplanhistorisk Udvalg under Dansk Byplanlaboratorium, hvad der har ført flere seminarer og publikationer med sig, f.eks. om byhistorisk kartografi og om skrivning af den moderne bys historie. Der er skrevet flere specialer, hvoraf Kristian Buhl Thomsens speciale Sådan skabtes det moderne Viborg - En analyse af byplanlægningen, boligudviklingen og bosætningsmønstrene 1938-1974 kan nævnes; det er publiceret i Fra Viborg-egnen 2009.

Beslægtet med emnet er desuden Peter Dragsbos bog Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie, som centret har været medudgiver af, og Søren Bitsch Christensens artikel ”Branding Bernhard" i bogen Århus i verden.